Efterslæb hos domstolene skaber tusindvis af straffesager
Den voksende ventetid hos domstolene øger risikoen for, at dømte bryder loven på ny, viser forskning. Kriminolog Julie Laursen peger på, at ventetider forstærker de faktorer, vi ved fører til kriminalitet.
Inden årets udgang er det forventningen, at Aarhus Byret har behandlet sagsbunkerne til og med 2021. Foto: Calle D. Nissen
Af Calle D. Nissen og Thomas Bejder
Når ventetiden hos domstolene vokser, så stiger kriminaliteten. Det viser et studie fra ROCKWOOL Fonden fra august.
“Som samfund er det et ret massivt problem. Ventetiden ved de danske domstole er stort set kun steget i løbet af de seneste ti år. Siden 2016 er ventetiden skudt i vejret i stort set alle byretter.”
Det fortæller forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen, der står bag rapporten.
Grundet den markante stigning, ser man ifølge hans forskning, at vi får 3000-4000 straffesager yderligere om året – alene på grund af de længere ventetider. Det vil svinge derimellem afhængigt af mængden af danskere, der bliver dømt fra år til år.
Stigningen i domme betyder ikke, at der er flere kriminelle. Ventetiden skaber ingen nye forbrydere. De, der venter længere tid på deres dom, vil dog oftere begå en forbrydelse igen i de første fem år, efter at de er blevet dømt.
Et omkostningsfuldt og socialt spørgsmål
I 2016 kunne en sigtet forvente at få sin dom inden for fire måneder. Det tal er i de sidste otte år steget med 138%. I april 2024 konstaterede Danmarks Domstole, at den gennemsnitlige behandlingstid for straffesager nu nærmer sig ni måneder.
Lars Højsgaard Andersen pointerer, at for individet har en stigning på fire måneder en relativt begrænset effekt på risikoen for tilbagefald. Men på landsplan hober sagernes omkostninger sig hurtigt op.
“Kriminalitet er virkelig dyrt for både samfundet og ofrene. Bare det at have retssystemet kørende er dyrt. Når vi har 200.000 straffesager i landet om året, bliver det temmelig omkostningsfuldt.”
– Hvem er så de danskere, der begår ny kriminalitet grundet ventetiden?
“Det knytter til sig, hvem der begår kriminalitet i det hele taget. Så det er særligt unge mænd med meget få ressourcer – generelt de marginaliserede og lavindkomstgruppen. Kriminalitet er jo i højeste grad et socialt spørgsmål.
Så det er personer uden særlig meget uddannelse, faktisk ofte personer som slet ikke har færdiggjort folkeskolen, og derfor også har meget ringe forudsætninger på arbejdsmarkedet,” siger Lars Højsgaard Andersen.
Livet bliver sat på hold
Hvad, der får mennesker til at begå kriminalitet, er komplekst. Men tiden op til dommen kan være meget belastende for denne gruppe, som ender med at begå ny kriminalitet. Man både er og føler sig fastlåst i den situation, man var i, da man begik kriminaliteten. Det forklarer Julie Laursen, der forsker i kriminologi og straf ved Københavns Universitet.
“Det er et spændende studie, men resultatet overrasker mig ikke,” fortæller hun.
“Hvorfor starte nyt job eller uddannelse, hvis man ikke ved om det bliver afbrudt om lidt? Mange får ikke sat gang i egne tiltag til at komme videre, når de stadig venter på dommen. De føler ofte, at deres liv er på hold. De beskriver en magtesløshed og passivitet i forhold til at sætte gang i positive ting i livet.”
Julie Laursen påpeger, at når de personer med ufuldstændige uddannelser og dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet bliver suget ind i retssystemet, forstærkes deres problemer. De sidder ikke blot fast i deres dårlige vilkår – deres chancer for at komme i fast job eller uddannelse bliver endnu værre i løbet af ventetiden til dommen.
En anden gruppe er ifølge Julie Laursen også særligt udsatte. Sigtede med misbrug eller psykiske vanskeligheder kan sammen med deres dom komme i et psykiatrisk forløb. De venter altså ikke kun på straffen – men også deres behandling. Her peger hun igen på, at tidshorisonten er afgørende:
“Positive tiltag – som eksempelvis misbrugsbehandling – hjælper dømte i en bedre retning. Hvis disse tiltag ikke iværksættes i rimelig tid, så udfordrer det igen deres chancer for positiv forandring.”
Gennem sin karriere har Julie Laursen foretaget over 750 interviews og 1000 rundspørger med fængslede. Foto: Calle D. Nissen
Nedprioriteret og underbemandet
Trods mange faktorer spiller ind i domstolenes behandlingstid, kan de stejlt voksende ventetider spores tilbage til en årelang nedprioritering af domstolene. Det mener Frederik Waage, der forsker i retsstaten hos SDU.
“Hvis man ser på, hvor mange penge vi bruger på vores domstole, så ligger Danmark meget lavt sammenlignet med andre lande,” forklarer han.
Frederik Waage peger særligt på manglen på arbejdskraft i de danske retssale som en betydelig udfordring.
“Helt konkret, så har man begrænset antallet af dommerfuldmægtige, hvilket betyder, at man i byretterne har færre hænder til sagerne. Dernæst bliver sager nu også forsinket af, at anklagemyndigheden må aflyse retsmøder, fordi der ikke er nok anklagere til mængden af straffesager.”
Danmark er et af de lande i EU, som har færrest dommere per indbygger, og tilmed er et af de lande, som bruger færrest penge på sine domstole per indbygger. Det fremgår af en rapport fra 2022 udarbejdet af Europarådet.
En saltvandsindsprøjtning
I november sidste år, indgik regeringen sammen med samtlige af Folketingets partier en flerårsaftale for at komme de lange sagsbehandlingstider hos byretterne til livs. Aftalen vil over de næste tre år tilføre 2,3 milliarder kroner til retssystemet. Derudover indebærer den en række ændringer, der skal øge retssystemets effektivitet på kort sigt.
“Den situation man står i nu og afspejler nok meget godt, at der ikke har været investeret i retssystemet i mange år. Nu er man gået i panik og har lyn-investeret. Det blev synligt at manglen på ressourcer havde udhulet områder i retssystemet, og det er det vi betaler for nu,” forklarer Lars Højsgaard Andersen.
Der vil dog gå lang tid, før de flere midler kan få retssystemet på rette kurs igen, mener Frederik Waage, der forklarer, at det store beløb skal benyttes på at uddanne og ansætte det manglende personale i retssystemet. Derudover påpeger han også, at man ikke kan erklære problemet løst:
“Man må være optimistisk, men der er ikke nogen tvivl om, at det kommer til at tage lang tid at få rettet op på det her igen. Problemet er ikke bare umiddelbart overstået,” siger han.
Frederik Waage påpeger, at efterslæbet af sager er af en betragtelig størrelse. Det efterslæb er desuden stadig voksende. Alene i 2024 er sagers gennemsnitlige behandlingstid steget med 0,6 måneder yderligere, vurderer Domstolsstyrelsen. Han mener derfor også, at mere kortsigtede tiltag, der kan skære i efterslæbets størrelse, kan blive nødvendige.
Utilsigtede konsekvenser
Flerårsaftalen indeholder en række tiltag, der skal være med til at få indhentet domstolenes efterslæb på kortere sigt. Disse tiltag mødte dog efterfølgende kritik fra bl.a. Advokatrådet og Dommerfuldmægtigforeningen.
Det bliver primært påpeget, at flere tiltag i aftalen er blevet vedtaget på bekostning af retssikkerheden. Eksempelvis hæver man, hvor høj en straf man kan give, uden at den dømte har mulighed for at anke sagen.
Når løsninger skal implementeres fremadrettet, anbefaler Lars Højsgaard Andersen, at man skal være varsom med kun at fokusere på de lange ventetider, men i stedet at betragte retssystemet som helhed:
”Det er vigtigt at forstå, at der ikke er særlig mange beslutninger i retssystemet som er gratis, der er næsten altid en omkostning et sted. Når man hæver beløbet for, hvornår man kan anke i civile søgsmål, så stiller man jo de facto borgerne dårligere over for retssystemet” forklarer han.
Lars Højsgaard Andersen understreger, at hvor grænsen går for, hvor meget man kan ofre på retssikkerheden, bør han ikke vurdere. Han pointerer blot væsentligheden i, at man generelt er opmærksom på, at værktøjerne, man tager i brug, kan have utilsigtede konsekvenser.
“Der er et behov for, at vi snakker de løsninger, man foreslår, grundigt igennem, så man fremadrettet er sikker på ikke at komme til at bore endnu flere huller i båden, end dem man allerede er i gang med at lappe,” afslutter Lars Højsgaard Andersen.
Skriv et svar